19 juli 2016

Jeg lever endnu

 

 

 

 

2016-07-17 07.47.01-1

Her er feriestille, men jeg lever skam endnu. Dagene går bare, og selvom jeg hverken har ferie i gængs forstand, eller er iført badetøfler på vej til et eksotisk dyp i et fremmed hav, så dovner jeg på samme vis, som hvis jeg nu var.

 

Kroppen dikterer kun havetid i små doser, men man kan også nå meget på en time eller halvanden..

2016-07-19 10.52.36-1

Feks har jeg været nødt til at tænke ud af boksen, for at få mere plads til kompost og planteaffald. Min sorte færdigkøbte er proppet til randen og mere med, så et par gamle stakitter fundet bag ved skuret er nu gravet ned et diskret sted, og med dem har jeg så tre meter på langs til at gemme afklip og deslige bagved. Foran er der nu ryddet og gjort plads til, at jeg kan komme til med min trillebør.

2016-07-01 19.34.47

2016-07-19 10.53.13

Fordelt på et par dage og alt i alt et par timer. Mere skal der ikke til, og så er der lidt mere ro og orden lige der.

07 juli 2016

Den uglede have står tilbage og lidt om altaner

 

 

 

 

2016-07-05 14.12.39-22016-07-05 14.13.33

Efter uvejret OG den efterfølgende ret aggressive blæst, er min have totalt uglet. Jeg holder mig frivilligt inde i stuerne og hygger med seriemarathon og organisation. Det sidste har jeg altid været en knag til, men efterhånden er det småt med overblikket, så den ellers fremragende egenskab rækker nu kun til garnlager og deslige. Det er også helt i orden med knæ og hånd, men her til morgen måtte jeg simpelthen ud for lige at bese tropperne.

 

 

 

På med havedresset

2016-07-07 08.11.04

 

 

- pak frisørkittet

2016-07-07 08.02.11-2

- og sæt igang.

 

 

 

2016-07-01 19.40.09

 

Min flotte snerletipi har virkelig ikke været glad for betingelserne, og den ser nu både ynkelig og mager ud. Fra sprød og bladrig til vel nærmest slatten er den gået på et par dage. ØV.

 

2016-07-07 07.57.38

 

 

Når det er sådan derude foretrækker jeg at blive inde som sagt, for jeg bliver helt forstyrret af at se hvordan nogle planter helt har lagt sig. Min kantbæger er ikke knækket (endnu), men den er bestemt ikke rank i ryggen.

2016-07-07 07.57.27

 

 

 

 

Jeg tænker med gru og medfølelse på Sifka lige nu, og nej det er hverken uventede dødsfald eller tilskadekomne katte det drejer som, men noget så vigtigt for en storbybo oppe i etagerne, som en nys opsat altan. En rigtig lækker sag med udsigt, som giver løfter om mange helt nye oplevelser ude under himlen. En altan er guld værd i en by. Dog er der en hage, som netop Sifka’s altan er et godt eksempel på. Hvis samme altan er hængt op, i lækkert design og fede matrialer, så ER det bare noget lort (ja undskyld mit sprog), at der ikke er tænkt i læbaner. Hvad nytter det, at en masse (pivdyre) altaner frister til udeliv og hængende haver/urban gardening, hvis det hele så smadres på få timer, af det sommervejr vi jo altid får besøg af. Noget siger mig, at her er tale om regulativer og alt muligt, for jeg mener at hun selv har skrevet lidt om at DET mås man ikke…  det er sindssygt ærgeligt, hvis I spørger mig.

Sifka, jeg føler sgu med dig, og tiden er til at tænke i løsninger, der kan være hurtige at hive ind i stuen. En flytbar gulvtingest som planter og krukker kan stå på midlertidigt indtil vejret igen arter sig. Feks.

 

Jeg mindes med glæde min egen:

Image00637Image00675

IMG_9051

Uanset om man har en park eller en halv kvm, så er det som står plantet af største betydning for de, som bruger arealet. Selv har jeg jo været overlykkelig for de altaner jeg har haft, den seneste måske endda allermest, så jeg forstår Sifka’s glæde ved at kunne sidde i eget “hus” og kigge stjerner med en kølig gin/tonic.

Image00647

Image00411Image00445Image00487

 

 

SKÅL på det og på det grønne liv.

05 juli 2016

Højsommer i haven og en mærkedag

 

 

 

 

2016-07-05 07.51.27-1

 

Her i begyndelsen af juni kan jeg gå rundt i min have og bare forbløffes over, hvor eksplosivt det hele vokser. Aldrig før har jeg set mine planter SÅ høje/fyldige/blomsterrige og grovillige som i år. Det er faktisk sådan, at jeg efter en lille uge uden nævneværdig aktivitet derude, nærmest må slå mig frem med le visse steder! Det er helt vildt er hvad det er. For første gang er jeg også nødt til, at tynde ud sine steder, for simpelthen at kunne holde det hele i skak.

 

 

Med andre ord, er min have min stolthed:

2016-07-01 19.36.192016-07-01 19.37.132016-07-04 07.14.282016-07-04 07.14.442016-07-04 07.16.142016-07-04 07.17.272016-07-04 07.28.162016-07-04 07.28.502016-07-04 07.29.132016-07-04 07.30.392016-07-04 07.31.072016-07-04 07.32.082016-07-04 07.32.272016-07-04 07.32.582016-07-04 07.34.032016-07-04 07.36.292016-07-04 07.37.342016-07-04 07.39.052016-07-04 07.40.32

I dag har jeg brugt formiddagen på, at komme lidt i bund med det, som er vokset mig over hovedet, og nu har jeg sat mig ned for at vente på den forudsete regn. Knæ og hånd har bedt mig om det nemlig.

 

Når det er sagt, så ER der bestemt også elementer derude, som absolut IKKE har virket for mig. Der er planter, som lever en pauver tilværelse af uvisse grunde, og om dem vil jeg fortælle næste gang jeg sætter mig til tastaturet. Nu er det nemlig kaffetid, og jeg skal lige have fanget Josefine på mobilen. Hun er ikke hjemme, men hun har fødselsdag og for første gang i flere år, må jeg jo fejre og sige tillykke igen. DET måtte man ikke da hun var gift.. Jeg er en smule morsur over at hun ikke er her, men kun en lille bitte smule. Jeg under hende alt det gode hun kan indfange, og så må vi bare æde lagkage og stegt flæsk når hun er hjemme igen.

 

 

TILYKKE min skat, med de 25 år. (Her skulle have været et billede af pigebarnet, men DET må jeg så stadigvæk ikke, af sikkerhedsmæssige årsager. SUK!)

2016-07-04 07.26.40

04 juli 2016

At tage fat om nældens rod, eller lidt om konsekvenser

 

 

 

 

2016-06-30 09.55.14-1

 

 

Mina ambitioner om, at gøre 2016 til et vendepunkt i det liv jeg lever, er jo godt i gang. Godt i gang er dermed også de konsekvenser, som følger med når man så at sige, tager fat om nældens rod. Det gør med andre ord nas både fysisk og mentalt, og det er absolut ikke en nem øvelse jeg har kastet mig over.

 

Jeg har været motiveret og klar, men jeg indrømmer at jeg lige nu er ret så medtaget. Det er bare ikke morsomt, men hvem har også lige sagt at det skulle være det. Til at toppe det hele af, har jeg mildest talt aldrig været en heldig julefis, så foruden de gamle “skader” det har taget mig lang tid at tage mig sammen til at få gjort noget ved, ja så er det da kun logisk, at jeg lige snupper et par smertende knæ med. Så lige nu kan jeg opremse en status der lyder som følger:

 

- to styks knæ iført knæbind tilsat en dosis medicin som skal afhjælpe hævelsen

- en styks nyopereret hånd, som heler godt, MEN.. som har lidt alvorligt tilbageslag fordi ovennævnte knæbind er så skide svære at trække på, at tomme og pegefinger er stået af. Jeg er hævet og øm på ny og kan derfor nærmest ikke bruge venstre hånd. IGEN!

- en midlertidig fylding er næsten væk, så jeg har haft tandpine siden fredag! Jeg har selvfølgelig talt med tandlægen og der er styr på det, men hold nu OP altså!!

- lidt hovedpine er der inde over de fleste dage, sikkert fordi jeg er pivstresset af ovennævnte OG især pga næste punkt på listen af morskab

- den allergi jeg har frygtet siden jeg blev så voldsomt angrebet sidste sommer/efterår/vinter, er langsomt ved at dukke frem fra sit skjul igen. Allerede for et par uger siden kunne jeg mærke tegn på, at noget er på vej. Jeg forsøgte at ignorere det, men den er god nok. Mine lunger piber igen og jeg må dryppe øjne fordi de svider. Der kommer nu daglige opdateringer fra Allergiforeningen og der står det sort på hvidt..

 

2016-07-04 09.25.58

 

Især allergien var faneme ved at tage livslysten helt fra mig sidste år, og der gik flere måneder hvor jeg havde problemer med at trække vejret. Det er så min egen skyld, at jeg aldrig er kommet videre med det, men efter en røntgen og lungetest gik jeg bare død i al den forbandede sygesnak. Jeg GAD bare ikke mere. Nu står endnu en sæson for døren, og med den sandsynligvis flere måneder sådan her:

 

IMG_1465

                                                       (eller nå nej forresten, for jeg har i år ingen fryser til isposerne som dulmer..)

 

Gider nogen ikke være så venlige bare at komme, og skyde mig en kugle for panden??

 

At jeg skriver og fortæller om noget, som egentlig er møgkedeligt at høre om har det ene formål at, hvis min erfaring kan få bare een af jer til at passe bedre på jer selv, SÅ har jeg ikke skrevet forgæves. At min krop er så elendigt kørende skyldes nemlig for en stor del mig selv. Jeg er lovlig undskyldt fordi jeg har været medicineret og psykisk hægtet af i lange perioder siden ´99, og at jeg havner i et hus som er fyldt med svamp er heller ikke til at forudse for en københavner, men  alligevel. Uanset om om man ikke kan eller ikke gider, så går det sådan når man ikke passer på sig selv, og jeg kan vel i reglen tilmelde mig det program som sendes på DR3:

 

“ til skræk og advarsel”.

 

Her fortæller en række mennesker i forskellige programmer, om de konsekvenser deres valg har fået. Blandt andet har det handlet om ambitioner kontra stress. Nå, men det var lige et sidespor, det var mit ønske om at få skudt en kugle for panden vi kom fra..

 

Det ønsker jeg selvfølgelig ikke, men lige nu har jeg ramt det sted, hvor jeg er møghamrende træt og træt af det hele. Set i det lys kan det ikke komme bag på mig eller I som kender mig IRL og herinde fra, at jeg ikke er til så meget andet end bare at passe på mig selv og forholde mig i ro. Lidt mere overraskende og svært håndtérligt er det for kæresten. Det ER bare ikke let at forholde sig til, og i sidste ende kan mit elendige helbred, og den deraf følgende evindelige udmattelse, vise sig at blive begyndelsen til enden. En cirkel er ved at dannes, af konstant dårlig samvittighed, endeløse forklaringer om tingenes sammenhæng og forventninger fra to mennesker, som står hver sit sted. Personligt er det ikke fremmende for min indre ro. Jeg forstår virkelig godt, at det udefra må være vanskeligt at forstå, HVOR små resourser jeg kan diske op med, og netop derfor kan det vise sig, at jeg for min egen skyld må afstå fra at leve i tosomhed. Jeg fortryder ikke et sekund at jeg troede det kunne lade sig gøre, for har man en drøm skal den om muligt prøves af. Hellere det end fortryde man ikke turde prøve.

 

2016-07-04 07.36.42

02 juli 2016

Det danske vejr er vel nærmest en smule borderline - vejr






Altså, her i landet er vejret gået hen og blevet helt enten/eller, og hvis I spørger mig er det lige lovlig voldsomt, som det går fra een yderlighed til en anden! Som en klassisk borderline faktisk.. Enten har vi hedebølge, der næsten tager livet af alt levende, eller også regner det i kaskader til et punkt, hvor hele haven ligger slået til jorden. Ikke nogle midt i mellem her da. 






At det regner så voldsomt i intervaller passer iøvrigt meget godt sammen med, at jeg foruden den opererede hånd, nu også har fået konstateret overbelastning af ikke eet, men hele to knæ/ben! Jov jov såmænd, men selv er jeg ikke særligt overrasket, eftersom jeg jo godt ved at min krop er helt nedslidt. Og det selvom jeg endnu ikke er fyldt rundt. Det er prisen for et liv med medicin, lange perioder uden motion og generelt et underskud af selvpasning. Så går det sådan. I henved halvanden måned har jeg jo haft vildt ondt bagved ventre knæ, og tilfældet ville at dagen efter jeg endelig tog mig sammen til at få endnu en tid ved lægen, ja der slog højre knæ så ventre følge. Faktisk i sådan en grad at jeg hele onsdagen ikke kunne gå uden støtte! 

Nå, men kort sagt anede lægen ikke hvad pokker det handlede om, men blodpropper kunne hun da heldigvis udelukke. Jeg går rundt med hævelser blandt andet, så foruden medicin, som skal formindske dem, har jeg nu vanvittigt ubehagelige knæbind på begge ben. 





Heldigvis kan jeg sige at de hjælper virkelig godt, og sidenhen har jeg læst mig til, at problemet hedder Barkers cyster. Ingen skal komme og påstå at jeg ikke oplever noget. NÅ!


Eneste behandling er aflastning, så det passer jo som hånd i handske med samme opskrift til den opererede hånd og det faktum, at det jo så altså pisker ned fra oven med regelmæssige intervaller. Haven har jeg nærmest ikke beset de sidste tre dage, men det jeg HAR nået at se imellem dråberne er ok. Når man ikke kan bøje i knæ eller i det hele taget bukke sig ned, så er det sin sag at få tjekket sneglebestand og derfor bliver jeg helst indenfor, for ikke at gå helt kold over de skader de kan nå at forvolde derude i mit fravær. Hvad jeg ikke ser, stresser mig ikke.


Som ordsproget lettere omskrevet lyder ..



Det skal være skidt før det bliver godt. Et andet ordsprog jeg hylder i 2016, for min ambition er netop at få bugt med noget af al den dårligdom jeg har døjet med så længe. Jeg tager kroppens brok i stiv arm, fordi jeg ved at det er uundgåeligt på vejen til om ikke helbredelse, så bare lidt mindre smerter.  Allerede nu kan jeg sgu da sætte ✔️ ved reparation af tænder/ operation af hånd/ styr på smerter i skuldre/ sjældnere migræneanfald/ barbejdning af fortidens mentale skader (omend det bliver ved egen hjælp og ikke assisteret af en prof) / belæring om forkert brug af knæstilling... Blandt meget andet. 



Det er ikke ringe nej. Ikke ringe endda. ✔️✔️


Set i det lys er derfor ikke så mærkeligt, at mit behov for hvile og søvn er mere påtrængende end ellers, så det gør jeg også. Sover som en sten. Op til flere gange om dagen. Næsten intet andet trætter så meget, som grundlæggende ændringer af vaner og levet liv. Jeg siger det bare..