03 november 2017

Finale til tiden og tak herfra





IMG_20171102_131222_291

Det er november nu. Allerede. Det er som om, at jeg med alderen får mere og mere travlt med at kigge på hver eneste dag, for året har mere fart på end Concorden, og er jeg ikke opmærksom, smutter sådan et år forbi min tid her på jorden før jeg opdager det. Hvorfor er det, at tiden går hurtigere nu, end førhen? Er det fordi jeg i dag har tiden til, at mærke tidens gang? Tiden er jo den samme, som den alle dage har været. Der er ikke kommet færre dage på et år, eller mindre timer på en dag, der er stadig ti år i et årti og hundrede år i et århundrede, men alligevel er det som om den tid jeg lever i løber forbi mig, hvis ikke jeg er virkelig påpasselig med at holde godt fast i den.


Så jeg binder en snor i hver dag, og gør mit til at netop denne dag bliver husket som noget særligt.

IMG_20171101_195826_455

Det er selvfølgelig en overdrivelse at sige, at snoren sænker farten på mine dage, men fordi jeg har et fast greb i den, kan jeg give mig selv en fornemmelse af indbildt kontrol. Den imaginære snor er i virkeligheden mit kamera. Mit kamera, som jeg hver eneste dag ( næsten) bruger til at fryse tiden fast, så jeg kan kigge tilbage og se, hvad det nu var der var så særligt lige netop den dag. Og den før og den efter.


IMG_20171101_055352_887

Jeg har “millioner” af billeder liggende efterhånden. Nogle gør det rigtigt ondt at kigge på, så de ligger urørt og samler digitalt støv til engang det måske bliver vigtigt for mig, at kunne finde dem frem, men de fleste gør mig glad. De allerfleste fortæller mig historier om udvikling og fremskridt, om kampe og sejre, og om milepæle og venskaber.


Og så er der alle dem hvor planter og farver og uld er i fokus. Og dem med mine børn på. De billeder er de bedste. Hvert eneste billede er et sekund, der er frosset for tid og evighed, og med dem kan jeg få hjælp til at huske det tiden har slettet for mig.


Tiden.



Hver ting til sin tid siger man. Der er en tid for alt, og tiden læger alle sår.



Tiden spiller en rolle i mange af vores sande og kloge ordsprog og talemåder.



Også her på min blog gør tiden sig gældende nu. Den har levet i næsten otte år, og nu er tiden inde til at sige farvel til den. Den har haft sin tid, og den har udspillet sin rolle. Den har gennemlevet den umodne og forsigtige barndom, brugt ungdommen til at finde sit ståsted og sin identitet og berettigelse som læseværdig, den har haft et rigt og fyldt voksenliv og den har ved haltet sig gennem alderdommen ved hjælp af krykker og kunstigt åndedræt. Så at sige.  Min blog har været min dagbog og min kontakt til verden udenfor, men tiden er inde til at takke af. Bloggen er ikke længere min bedste ven, for jeg har hele tiden dårlig samvittighed over ikke, at putte nye ord og sætninger ind på den. Tid har jeg massef af til det, men behovet er væk. Behovet for at notere og fortælle er skrumpet ind til Instaformatet for sandheden er jo, at jeg efter en meget lang rejse endelig er sat af på en perron, hvor jeg ikke er nødt til at kæmpe mig frem til udgangen.


Mit liv ser ud til endelig at være stabilt. HURRA. For nu. Ingen ved hvad tiden bringer, og jeg skal ikke være den der hylder den faste tro på, at livet er stationært, men alligevel. Jeg ER i mere ro nu. Og med den ro følger trangen til ikke, at fortælle så meget. Hvad pokker er der også at fortælle!  Jeg mener… min lykke er en fredelig og Ubegivenhedsrig hverdag, men med sådanne dage følger altså inden ordstrøm med.


Intet nyt er godt nyt, og det gælder i høj grad her og for mig.


Dog er en blog med intet nyt lissom lidt ikke særligt læservenlig tænker jeg…


Så kære læsere. Kære de af jer som stadig måtte være derude. Jeg takker af i dag. Takker for de mange gode kontakter jeg har fået via mine skriblerier. Jeg fastfryser tiden her på adressen, og lader den stå til evig tid. Min fremtid som skribent ligger muligvis et andet sted, og når jeg ved hvor det er så melder jeg ud. På Instagram og Facebook. Instagram har det format, der dækker mine behov som de er nu, og Facebook..  er jeg fanme træt af. Jeg har min profil der, men gider ikke rigtigt det der følger med af åndssvage reklamer, som forsøger at bilde mig ind, at mine venner synes godt om produktet!  Gu gør de da ej.


Vintertiden vil jeg bruge på, at tænke over om jeg skal finde en anden vinkel som skribent, for jeg kan i bund og grund godt lide at lege med ord, men mit problem er, at jeg ikke kan opfinde tekster. Jeg kan kun skrive de ord som er i mig i nuet. Og om min virkelighed. Fantast bliver jeg sgu aldrig HA!.


Sidder der nogen og læser med endnu, og som har ønsker til noget jeg kunne bruge ord på, så kom med forslag. Jeg er åben for nye muligheder.



Bloggen begyndte som de fem i byen, der hurtigt blev til de seks, og som ligeså hurtigt blev reduceret til de to. Så blev den til andre to og sidenhen tre og nu er den så endt med igen at være to. De to siger pænt tak for den tid i gad læse med og vi ses måske igen. I en anden tid.


Kærlig hilsen

Henriette og Herman


20171027_11472020171029_105902

29 kommentarer:

  1. Kære Henriette.
    Jeg har ofte kikket indenfor her hos dig, og du har været god at besøge :-) Jeg kommer til at savne din blog, men jeg ser dig jo heldigvis på Instagram - og måske, med tiden, andre steder. Tak for den tid du har blogget. Pas på dig selv!
    Kærlig hilsen Nana

    SvarSlet
  2. Jeg siger tak for gode vedkommende tanker fra din verden! Et dejligt, og nogle gange trist, indblik i et liv med udfordringer. Har nydt at ‘se’ dig finde et nyt ståsted i livet og gøre det dit. At følge din glæde og ro i haven og med dine dreng(e) i det daglige liv.
    Kan godt forstå at bloggen er et afsluttet kapitel i dit liv ��
    Håber at du finder en ny form til din leg med ord.
    Varme hilsner herfra

    SvarSlet
  3. Kære Henriette
    Det første jeg skrev forsvandt, så jeg prøver igen. Jeg har fulgt dig længe, det har været dejligt at følge dig på din rejse, og opleve at du faldt til ro i Rødby. Godt du kom derned. Jeg følger dig på Instagram. Jeg ønsker dig alt godt. Kærligst Lykke

    SvarSlet
  4. Tak for de mange år vi har kendt til hinanden via vores blogge.
    Pas godt på dig selv - kh Miri

    SvarSlet
  5. tak for alle de mange år jeg har fået lov til at fölge med i et liv der er så meget forskelligt fra mit, du har været så god til at formidle og forklare. lykke til fremover og pas på dig selv.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  6. Det er trist at fjerne dig under favoritter. Du er vis i hjertet, og det er en vis beslutning, du har truffet. Tak for at have været en anonym ledsager på din rejse. Jeg tror, at du kommer til at skrive på din fortsatte livsrejse. God vind. Kh Jette

    SvarSlet
  7. Kære Henriette. Din blog har virkelig stået mit hjerte nær. Tak for dig, tak for Holger og Herman . Jeg ønsker dig og Herman alt godt i fremtiden . Hilsen joan

    SvarSlet
  8. Glæder mig over at jeg stadig kan følge dig på Instagram :) Du skriver rigtig godt og velformuleret, så det er en ren fornøjelse at følge dig. Alt godt fremover.
    KH Gitte

    SvarSlet
  9. Vræææææææl!
    Jeg kommer til at savne din blog.
    Jeg som ikke har fået rørt min egen i flere år, nok lidt med de samme begrundelser som dine.
    Jeg glæder mig altid over at læse dine skriv, især fordi jeg ad den vej har kunnet følge din vej imod dit nu meget bedre liv.
    Tillykke med det!

    SvarSlet
  10. Vræææææææl!
    Jeg kommer til at savne din blog.
    Jeg som ikke har fået rørt min egen i flere år, nok lidt med de samme begrundelser som dine.
    Jeg glæder mig altid over at læse dine skriv, især fordi jeg ad den vej har kunnet følge din vej imod dit nu meget bedre liv.
    Tillykke med det!

    SvarSlet
  11. ������������ Tak for mange gode ord og billeder.

    SvarSlet
  12. Jeg stiller mig glad og gerne i koret at læsere,har jo også fulgt dig på sidelinjen i en del år,men er simpelthen en skovl til at få kommenteret,egentlig underligt for på Instagram har man jo ingen problemer med lige at få lagt en hilsen ,en blog skal ikke være en byrde,så jeg vil,glæde mig til du finder et andet format at slå dine folder på,sammen med Instagram forstås :)),jeg har forsøgt mig på ELLO men det fatter jeg ikke mange bønner af

    SvarSlet
  13. Jeg vil savne din blog. Har læst med i så mange år. Håber oprigtigt at du bliver på Instagram. Ellers må vi skrive privat. Føler jo at jeg kender dig.
    Knus fra Jannie

    SvarSlet
    Svar
    1. Og her går jeg og pusler med tanken om at oprette en blog. En for seniorer! Har så mange ord indeni mig. Som kæmper for at komme ud.

      Slet
  14. Tak til dig, Holger og Herman (o; vil savne din blog, men vi er jo blevet trappet ned over det sidste års tid....har kun fulgt dig og en anden, nu begge slut, vi fortsætter pt. i instagram, jeg er jo også tilflytter til Lolland og har profil theveryrustichouseandgarden....som jeg dog ikke har haft tid til...måske du skulle overveje at samle noget af blogskrivet i en bog med fotos...H H H. Kh. Priska.

    SvarSlet
  15. Jeg slutter mig til koret! Tak for dine mange ord. I denne sammenhæng er "mange" altså ment som et kompliment. Jeg har fulgt med længe og kommer til at savne dine beretninger, selvom vi slet ikke kender hinanden. Jeg holder nemlig også af hverdagen - og bliver så glad når du beskriver de små ting, som jo betyder noget for sådan nogle som os. Som ikke behøver at bestige bjerge eller køre i smarte biler. Jeg kommer konkret til at savne dine ord og billeder fra haven: Du er SÅ dygtigt til at få meget ud af lidt - meget inspirerende. Jeg kommer til at savne dine ord og billeder af dyrene: Har selv katte og synes derfor selvfølgelig også at dine kattehistorier er gode. Nogle gange sørgelige, men sådan er livet jo også. Jeg ønsker dig held & lykke og rigtig god fornøjelse.

    SvarSlet
  16. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg har ikke forestillet mig, at du ville holde op, omend du har trappet ned. Det har jeg også selv i en vis grad, for igen, hvor meget, er der at fortælle. Men jeg beholder min for den er som du siger, også min måde at fastholde tiden og oplevelserne på. Ikke mindst fordi jeg har en ganske elendig hukommelse.

    Som mange andre, har jeg fulgt dig længe, og selvom du ikke selv synes, din blog er noget særligt, så er den altså. Som mange andre nyder jeg dine historier ikke mindst om kattene og også haven. Det er trist, at så mange holder op med at bloge. Nogen mere end andre og din er for mig uundværlig. Jeg håber, du har fået "et flip" og ombestemmer dig og bare skriver engang imellem!! Dine dejlige fotos fra haven bliver et stort savn også, især når man ingen har selv. Vær sød og tænke igen! Kærlig hilsen D

    SvarSlet
  17. Jeg forstår din beslutning til fulde, og tillykke med at være nået til det punkt i dit liv, hvor bloggen ikke længere er nødvendig :) Jeg har fuldt med siden lige før Holger kom traskende ind i dit liv. Og hvor er der sket meget. Jeg er glad for, at vi stadig har en livline til dig på instagram, så vi alle stadig kan få en dosis af dine dejlige ord og billeder og kreative kreationer.
    Held og lykke fremover, og må hver dag fortsætte med at være en særlig dag for dig :)
    Mette L

    SvarSlet
  18. Har fulgt dig i længere tid og vil savne din blog. Held og lykke på din videre færd. Hvad hedder din Instagram-profil? Mange hilsner Anne-Marie

    SvarSlet
  19. Oi Henriette! Nå ble jeg litt trist merker jeg. Du er en stemme jeg har fulgt gjennom flere år.
    Jeg må si tusen tusen takk for din gode penn! Takk for alle dine innlegg med ytterst-ærlige beskrivelser om de små og store ting om å leve. Du har gitt meg så mange smil og lattere her jeg sitter men også stort alvor, refleksjon - og sorg og tristhet når tilværelsen har vært tøff. Du har vært en livbøye (sier man det på dansk?) for meg, som jeg må innom så og si daglig for å se hvordan det står til.
    Det står respekt av å kunne skrive over så lang tid som du har gjort. Blogg-formatet er absolutt ikke like umiddelbart som andre sosiale medier. Jeg merker at jeg er lei meg for det, fordi vi ikke alltid kan formulere i noen raske setninger alt som foregår.

    Om du skulle ombestemme deg, eller finne på å samle noe av det du har skrevet i en bok e.l, så heier jeg veldig på deg!
    Ønsker deg alt godt - med livet, Herman og hage. Det små og det store.

    Klem
    Hilde

    SvarSlet
  20. Kære Henriette.
    Uh, jeg kommer til at fælde en tåre.
    På trods af svære livsbetingelser har du med fantastisk velskrevenhed og vidunderlige fotos været en stor inspiration og trøst for mig.
    Jeg glæder mig over dit solide ståsted nu og ønsker dig og Herman alt det bedste i livet.
    Mange knus.

    SvarSlet
  21. Kære Henriette tak for at dele dit liv ud. Det har været med til at sprede viden og rummelighed ( håber jeg) om hvor forskellige vilkår vi alle har. Kh Ellen

    SvarSlet
  22. Tak for ordene, billederne og kommentarerne. Pøjpøj med fremtiden :)

    SvarSlet
  23. Farvel og god vind. Vi mødtes via blogland. Min blog er også på pause.
    Tak for årene! knus Lone /Lavendel❤️

    SvarSlet
  24. Det glæder mig utroligt at dit liv er faldet på plads og at du trives, men hvor vil jeg dog savne dine skriv og dine inspirerende billeder. Sender dig (og Herman ) de varmeste cyberkram og ønsker dig god vind fremover. De kærligste hilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  25. Jeg har været meget glad for at følge med gennem de seneste turbulente år. Du har været rigtig god til at beskrive din hverdag og det er en glæde, at se, hvordan livet har ændret sig til det bedre for dig. Jeg siger tak og ønsker dig alt godt; men vi ses jo stadig på Instagram ;-)
    Mange varme hilsner fra 'Fiberfryd'

    SvarSlet
  26. Tak for alle de fine ord og billeder igennem årene <3

    SvarSlet
  27. Jeg siger også tak for at kunne følge med på sidelinjen. Jeg har ikke kommenteret så meget, men bare slugt dine ord og billeder med stor glæde.
    Jeg blogger jo selv og har gjort det i over 8 år og nogle gange ved man ikke lige hvad man skal stille op, skrive eller sige, fordi det jo går godt. Men da hjemmeundervisning, autisme, og alle mine kroniske sygdomme jo dukker op ind i mellem - så bliver det alligevel til nogle skriv ind i mellem. Der kan gå måneder hvor jeg kun får lavet 2-3 indlæg og der kan være måneder hvor det bare "rabler" af mig. Det glæder mig at du er kommet til et sted i dit liv hvor alt er godt - men at du når lysten kommer måske stadig vil lade et ord eller to falde - det tror jeg vil glæde mange af dine læsere rundt om.
    Forsat god vind fremover
    Hilsen Ina fra Fredericia

    SvarSlet