02 december 2017

Den første frost i haven




20171202_095445


Vi har december nu, og i dag har min have fået den første dosis af frost. Det svinger jo rigtig meget lokalt om der er frost som bebudet, og her hos mig blev det altså i dag, jeg kunne stå op til smukke hvide kanter på husløgene. Sådan en chance vil jeg ikke lade gå fra mig, så før alt andet, selv kaffen .., smuttede jeg i nattøj og røjser ud med kameraet. Solen stod højt på himlen og det var kun et spørgsmål om tid før den hvide glasering igen forsvandt for denne gang.



2016-12-02 10.36.08

På sådan en tur mærker jeg savnet efter Holger, selvom Herman og jeg har fundet os selv i en ny hverdag nu. Holger er stadig så meget en del af mit haveliv, at det især er når jeg går rundt derude, at jeg mærker min lille vens fravær. Herman er mere på farten end Holger nogensinde var, så mine timer i haven er mere “ensomme” nu. Herman ER med og han har helt styr på, hvornår jeg er udenfor, men hold nu op det er som at forsøge at fange vinden, når jeg vil have et foto af ham! Holger fulgte mig nysgerrigt rundt, og holdt sig som oftest lige i nærheden når noget aktivt skete, Herman.. ja han er absolut også nysgerrig, meeeeen her er vi mere ovre i noget med at spunse rundt i en nyindsamlet bunke blade, eller determineret opgravning af en plante jeg lige har sat i jorden.


20171202_100934


Det er forresten sjovt så forskellige de to’s adfærd er/har været. Holger var stille men royalt insisterende, hvorimod Herman “råber” op når han mener jeg ikke giver ham nok opmærksomhed. På min tur rundt i dag, tog han sig allernådigst lige tid til at følge lidt med rundt, men så snart jeg standser op går det bare for langsomt, og han styrter igennem hækken og tilbage til sin private legeplads på den anden side. Han er væk, dukker op og kalder, er væk igen, kalder, spæner, kalder osv osv osv.



20171128_185822

Lad mig sige det sådan.. Herman har ingen problemer med at holde vægten! Hans nye vinterpels har givet ham den skønneste halskrave, men han er i fin form.



20171202_100234

Min have er jo ikke, som den feks var i Vestergade, hvor jeg decideret kunne gå tur fra den ene ende til den anden fordi den var så lang, men gå tur gør jeg nu alligevel. Nu er det bare mere noget med at gå rundt og rundt, og jeg kan dvæle længe ved en eller anden detalje som fanger mit øje. Den luksus har jeg nemlig. Og jeg er meget bevidst om, at jeg endelig er et sted og på en plet, hvor jeg kan sige at stress ikke længere fylder mig op konstant. Det er lidt sjovt, at med det lille og forholdsvis kedelige liv uden matrielt overforbrug jeg lever…


… så lever jeg til overflod med vore dages mest eftertragtede luksus.  Jeg har tid. Tid til at dvæle. Tid til at lave det jeg har lyst til og til at hvile så meget som jeg behøver. Kunsten for mig er så ikke at bruge for meget af den tid på, at spekulere og tænke mig selv til døde over alt det jeg ikke kan ændre eller forstå.


Har jeg har spekulationer eller uro, kræver det kun at jeg klæder mig på efter vejret og går i haven. Jeg mærker den indre ro overtage allerede inden mine fødder rammer gummistøvlerne. I øjeblikket er der ikke lige noget som overvælder hjernen, men roen i haven mærkes ekstra meget på en frostklar og stille lørdag morgen:


20171202_09541220171202_09551320171202_09564120171202_09593620171202_10035020171202_10061220171202_100820



En lille halv time brugte jeg derude i dag. Ville gerne mere, men det er trods alt for koldt, og så er det da fantastisk, at jeg med den tid jeg har og som er min helt alene, kan beslutte at resten af dagen skal bruges henslængt på sofaneseren. Med julefilm i flimmeren og lidt uld mellem hænderne.


IMG_20171113_200500_127

10 kommentarer:

  1. Åh Henriette, hvor er det dejligt at du er tilbage igen. Her vågnede vi også op til frost og solskin, men haven er bundløst mudder overalt, så det kan ikke nytte at planlægge noget derude. Men der er jo nok at tage fat på indendørs og her i eftermiddag har vi været ude af huset, så det er ikke noget problem. Nu skal jeg ha' benene op i sofaneseren og et strikketøj i hænderne resten af aftenen. God aften og knus til dig og Herman fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Her er jorden også virkelig virkelig mættet af vand, så jeg arbejder rundt om de værste steder derude :-)

      Dejligt at du opdagede at jeg ikke kunne holde mig fra tasterne så tak for det.
      kh Henriette

      Slet
  2. Ja her i Ballum nyder vi også at kunne sætte sig i divaneseren, med uld i hænderne.

    SvarSlet
  3. Det er skønt at du er tilbage Henriette. Jeg har altid nydt dine skriverier. Så det er skønt at kunne læse med hos dig igen. Men det er ligesom om din blog er for bred i formatet. Jeg skal nemlig flyttet markøren for at kunne løse dine indlæg. Jeg ved ikke om du kan gøre noget ved det. Knus Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Merete. Jeg kunne ikke helt undvære det måtte jeg jo bare erkende, men jeg vil forsøge at ændre fokus. Synes det må være på tide haha. Jeg har prøvet at rette formatet, har det hjulpet??

      Slet
    2. Nej det har ikke hjulpet. Jeg skal stadigvæk flytte siden, når jeg læser med hos dig.

      Slet
  4. Fantastiske billeder - dejligt at du er tilbage, søde Henriette :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Lisa. Og mange tak fordi du er her endnu. Jeg kan ikke helt undvære at skrive har jeg opdaget :-)

      Slet
  5. Dejligt at opdage at du er tilbage/ er her endnu. Skønne skønne billeder.

    SvarSlet